Kartoffeltyskere

       

Kartoffeltysker !

Man kan ligefrem fornemme den foragt der ligger i ordet: Kartoffeltysker. Et skældsord eller et ord der betegnede de fremmede i landet, der var kommet langvejs fra, som så underlige ud, var mørkere i huden, gik anderledes klædt og opførte sig mærkeligt.  Og så drak de vin.


Det kunne næsten være en beskrivelse af vore dages indvandrere, som mødes med mistro, som der ses ned på, og som vi helst ikke vil have noget at gøre med.

Det gamle rådhus i Schriesheim

Das alte Rathaus i Schriesheim opført i 1684.  Vore forfædre. som udvandrede i 1759, må have haft deres gang i denne bygning.  Billedet er taget i august 2011


Kartoffeltyskerne var sydtyskere, der var indbudt af kongen til at opdyrke heden. De forlod deres hjem for at drage til det fjerne nord og forsøge at skabe en ny tilværelse. Nogle var eventyrlystne andre var forfulgte af religiøse årsager, men alle kom de fordi de troede på en bedre fremtid i det ”forjættede land”. De var blevet stillet i udsigt, at de ville få et hus stillet til rådighed og at de ville blive betalt af kongen indtil de kunne klare sig selv. Der er derfor ikke noget at sige til at de tog mod tilbuddet om at komme til Danmark til en ny tilværelse.

Römerberg i Frankfurt

Torvet Römerberg i Frankfurt hvorfra den lange rejse til Danmark udgik.  Römerberg er genopbygget efter krigen, hvor Frankfurt blev helt udslettet.  Foto august 2011

.

De kom dog ikke til himmeriget. Husene var ikke færdige. Ja, de skulle faktisk selv være med til at bygge dem. Og den gode jord var ikke så god endda. Det var hård hedejord. Der skulle mange kræfter til at omdanne den til landbrugsjord, og derfor var det de fik et slidsomt arbejde og et ringe høstudbytte. Mange rejste da også hjem igen eller videre til Rusland, og en del blev også sendt hjem fordi de ikke egnede sig til at opdyrke heden.


Men en del blev i landet. De fleste blev på den jyske hede men enkelte drog videre til Reerstrup ved Tikøb, hvor der også var et par kolonigårde.


De fremmede indvandrere kunne ikke få høstudbyttet til at blive tilstrækkeligt, ja de kunne kun lige netop få så meget korn som de havde sået, så det var et ringe udbytte i begyndelsen. Imidlertid fandt de på at dyrke kartofler, som gav 6 gange så stort udbytte, og så begyndte det at nytte noget.


Kartoflen var kun lige kommet til landet på det tidspunkt og derfor fandt danskerne det ”mærkeligt” at dyrke denne rodfrugt som senere skulle blive så populær. Men dengang var det nogle underlige nogle og så kaldte man dem ved en meget beskrivende betegnelse: Kartoffeltyskere.


På Frederiks kirkegård er opstillet en mindesten til minde om de 30 familier, der indvandrede til sognet i 1759/60  En del af familierne er med i sagaen.


Mindesten


På stenen står følgende 30 slægtsnavne: Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Diches, Dürr, Frank, Gantzhorn, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Laier, Lauth, Marquard, Maul, Morratz, Märcher, Philbert, Rost, Schönheider, Wacher, Wendel, Winkler, Würtz.


"kartoffeltyskerforeningen" har lavet en udmærket hjemmeside www.kartoffeltysker.dk, som varmt kan anbefales