Bente Brodersen har velvilligt stillet denne artikel til rådighed:

Stenstrup kro, dens fæstere og ejere gennem 260 år.

udarbejdet af Alfred Abrahamsen og Bente Brodersen under en ferie jeg holdt i Stenstrup, Lunde l973.


Originalmanuskripterne er fotokopier af arkivalier angående Stenstrup Kro gennem ca. 300 år. De er taget henholdsvis på Landsarkivet i Odense og på Rigsarkivet Kbh.

Kroens historie er bygget over gennemgang af Sunds-Gudme herreders skøde- og panteprotokoller i 200 år af de år, der har været til rådighed på Landsarkivet. Ligeledes har været benyttet Stenstrup Sogns kirkebøger samt Egeskov og Skjoldemoses fæste- og skifteprotokoller.

Lunde i februar l973.

Den gamle kro i Stenstrup må siges at have været godt beliggende på det sted i byen, hvor to færdselsårer krydser hinanden. I en tidsalder, hvor banen ikke var til, har der jo været en livlig trafik her igennem, både af kørende, ridende og gående. Det var rart for den rejsende, når han i sommerens hede dage kom her igennem, at få læsket ganen med en gang frisk aftappet gammel øl fra kroens kælder. Eller i vintertidens kolde dage at standse her og få sig varmet af en spølkum varmt øl med en snaps i.


Udskænkningssteder har der altid været i byerne, selvom de ikke altid var lovlige. Der har der også været et her i Stenstrup i ældre tid. Hvad de gamle Stenstruppræster har tænkt på en sådan aften, når rusen gik gæsterne til hovedet, så larm og skrål har lydt ind til velærværdigheden i hans stille studereværelse, - ja, det kan man vel tænke sig til. Det er klart, at præsten også trådte til, når lystigheden blev for gal.

Den mand, der omkring l730 havde udskænkningssted her i Stenstrup, synes at have været meget forsigtig i sit fag, han har sikret sig i tide, at der ikke ville ske ham noget. Chresten Lauritsen, som han hed, syn­tes at have stået sig godt med den - på den tid konstituerede stiftamtmand, Holger Rosenkranz, af hvem han havde fået en særlig tilladelse til at brænde og brygge øl og brændevin – samt skænke for de rejsende, mod at han betalte en årlig afgift på 2 sletdaler til den kongelige kasse i Nyborg.


Pietisme

I året l730 døde hans majestæt, Kong Frederik IV og sønnen, Christian VI, var en stor modsætning til sin kongelige fader.

Stærkt præget som han var af den gudelige vækkelse, pietismen, der var trængt ind i landet sydfra, tog han sig for at standse alle offentlige forlystelser i landet og indførte tvungen kirkegang.

Det er indlysende, at datidens mange værtshuse, lovlige som ulovlige, var ham en torn i øjet. Majestæten synes også at have fæstet sit alvorlige blik på Stenstrup kro, hvad kromanden havde fået færten af.

Langsom postgang

Chresten Lauritsen rettede derfor en meget ydmyg skrivelse til kongen om, at han måtte beholde dette erhverv, hvad skulle ellers han og hans kvinde leve af, da han tillige var svag af helbred.

Skrivelsen er understøttet med en påtegning af stiftamtmand Holger Rosenkranz Vi ser af  skrivelsen, at stiftsamtmanden gør, hvad han kan, for at Chresten Lauridsen kan beholde sit krohold. Rosenkranz hævder faktisk, at værtshuset er nødvendigt for rejsende, som kommer denne vej, da der er ca. to mile til Svendborg.

Bønskrivelsen er dateret Stenstrup i juli l734, men af Rosenkranz skrivelse ser vi, at den først indgår til kancelli og konge i januar l735, alting gik jo trægt dengang.

Læst i Rentekammerets nr. 2212.98.99: Kgl. Bevilling til at holde kro i Stenstrup by tidligere udi Nyborg amt synes første gang at være givet 5/3 1737 til Anna Sophie Mathiasdatter, enke efter Christen Lauridsen eller Lund.

Til sagen hører ansøgning fra Christen Lauridsen den 10/7 1734 med anbefaling fra stiftamtmand Rosenkranz.

Heraf fremgår det, at Christen Lauridsen i nogle år med stiftsamtmandens tilladelse har leveret øl og brændevin og andre fornødenheder til rejsende.

Da Christen Lauridsen kort tid efter er død, sendte hans enke ansøgning om at måtte få bevillingen. (2212.29) ans. (2212.60 sag nr. 42).

Fornyet ansøgning

Bare tre måneder efter at have indsendt sit bønskrift døde Chresten Lauridsen. Enken, Anna Sophie Mathiasdatter, indsendte nu selv et ydmygt bønskrift til kongen om at få lov til at fortsætte med sit krohold, hvor skal hun, og den mand der bliver hendes næste ægtefælle, ellers få brødet fra, jamrer hun.

Også hendes ansøgning understøtter amtmanden med en skrivelse af 2. juli l735.

Alligevel går der omtrent to år endnu, før Anne Sophie og hendes nye ægtefælle får bevillingen. Den er udstedt 2. marts l737.

Ny stiftamtmand

I mellemtiden er den gode amtmand Holger Rosenkranz også hedengangen. Hans afløser, Adler til Lykkesholm, er ikke af samme støbning som forgængeren.

Så sidder da Anna Sophie Mathiasdatter og hendes nye ægtefælle endnu i l3 år og udskænker øl og brændevin for de rejsende. Men så i l750 sker der en forandring med kroen, idet der nu kommer en ny værtshusholder her. Anna Marie og hendes mand må nu enten være døde eller have forladt kroen på grund af alder.

Rasmus Offersen, forhenværende ladefoged, bliver den nye fæster af kroen.

Da kroen efter Anna Sophie Mathiasdatters afgang skal fæstes bort igen, nu til Rasmus Offersen, må Sophie Juul til Egeskov, som ejede kroen, ansøge kongen om fornyet privilegium for den nye fæster.

Etatsrådinden havde lige tre år i for­vejen (død 1740) mistet sin egen ægtefælle, den velbyrdige Niels Kragh til Egeskov, Løjtved, Skjoldemose og Flintholm gårde. Han døde kun 41 år gammel.

Hendes ansøgning skal gennem rentekammeret og ind til majestæten. Men allerførst skulle den påtegnes af amtmanden, Adler til Lykkesholm, som jo ikke så med særlig venlige øjne på de forskellige krohold. Han mente, at det ville være bedst dersom, kromanden blev nægtet at skænke for byens folk og i særdeleshed for den ungdom, der let kunne forfalde til svir og drukkenskab. Efter hans formening burde der kun skænkes for rejsende og vejfarende.

Den 6. Maj 1743 fik Sophie Justdatter Juel, enke efter etatsråd Kragh, kongelig bevilling på at måtte holde kro i Stenstrup.

(eksp. Pro 2212.30 + de dertil hørende ans. 2212.64 sag 198-99).

Fornyede kroprivilegier

Nå, men kongen bevilgede alligevel den 6. Maj 1743 etatsrådinden fornyede privilegier både til Egeskov og Stenstrup kroer (2212.30 – ans. 2212.64 sag nr. 198-99), men kromændene får strenge instrukser om at holde sig de samtlige love efterrettelige, som var anordnede for disse værtshuse.

Kun i 6 år er Rasmus Ladefoged gæstgiver på Stenstrup Kro. Hvorfor han oplader kroen efter kun få års forløb, vides ikke. Måske er han død på dette tidspunkt, hvilket dog ikke kan ses af kirkebogen. Han må jo have været en mand op i alderen, da han først havde været etatsrådsindens ladefoged gennem mange år.

Claus Holm

Men den 14. marts l757 findes et nyt fæstebrev indført i Løjtveds fæsteprotokol. Den nye fæster, Claus Holm, er efter fæstebrevets angivelse fra Stenstrup by og er, da han overtager fæstet en mand på omkring 40 år. Ifølge kirkebogen for Ringe sogn, bliver Claus Nielsen Holm gift i Ringe med Anne Pedersdatter, og deres første barn døbes i Ringe, men dør ½ år senere i Stenstrup, hvor han så er kromand i Stenstrup.

Claus Holm var gift med Anne Pedersdatter Lund, og havde med hende fire børn, tre piger og en søn, han blev senere en ­kendt birkedommer for Fyns stift. (der står også et barn anført som begravet i 1757, så der har været 5 børn).

Den 23. februar l776 døde Claus Holm. Han blev kun 59 år. (Hans bror skovfoged Lars Holm fra Brendeskou, Gudbjerg sogn, er børnenes fødte værge).

Da Stenstrup Kro var fæste under Skjolde­mose, blev det altså herskabet her, som skulle foretage skifte på kroen. Skiftet er meget udførligt indført i skifteprotokollen, der var et stort bo.

(det følgende kan jeg ikke se, da det ikke står i det udskrift af skiftet, jeg har, jeg sender en indscannet kopi af mit)

Der var rigeligt af øl, mjød og brændevin i kælderen, men rede penge var her nok ingen af. Der bliver ikke ret meget til deling mellem enken og børnene, da det hele bliver gjort op.

(162 rd. 2 mk 8 sk) (ps. Det følgende står for Abrahamsens egen regning, det har jeg ikke dokumentation for – udover datoen for Anne Pedersdatter Lunds død)

Anne Pedersdatter Lund synes selv at have fortsat kroen, hjulpet sig igennem som hun kunne bedst indtil i l783, da hendes datter  blev gift med Hans Christensen Riiber. (han var enkemand, da de blev gift 5/5 1783)Han må antages at have overtaget fæstet inden ret længe efter.

Der er desværre for disse år ikke bevaret noget om forholdet på kroen. Holms enke Anne Pedersdatter Lund døde 15. Aug. 1808, hun blev 83 år gammel, og hun nåede at overleve sin svigersøn, der døde midt i høstens tid i august l804.

Atter må en enke overtage styret af Stenstrup Kro.

I l785 var professor Obelitzs ved testamentarisk bestemmelse af etatsrådinde Kragh til Egeskov, blevet ejer af Skjoldemose.

Skiftet, der foretoges en måneds tid efter Ribers død, viser, at kroen stadig havde et godt bo, og at der var rigeligt i kælderen, men der nævnes heller ikke her nogen rede penge.

Af dette kan man nok synes, at alt må have været småt her. Noget jord var der til kroen, der nævnes ligeledes i skiftet et par jordparceller, - en på Stenstrup mark og en i Lunde sogn, men disse skyldes der nogen penge på, - de var pantsat.

Gæld synes stadig at trykke både Anne Kristine og hendes kro. Den 20. juli l808 udsteder salig, Hans Ribers enke, Anne Kristine Riber (datter af sal. Claus Holm)en obligation på 900 rigsdaler, som hun erkender at være skyldig til jomfru, Anne Sophie Hansen i Vindeby.

Samme år tager hun det store skridt og køber Stenstrup Kro ud til selveje af godsejer Berg til Skjoldemose. Skødet er udstedt l0. december dette år. Så det er antagelig penge, hun skal bruge til købet af kroen, som hun låner af jomfruen i Vindeby.

Nu går der igen to år, så sælger Anne krokone Stenstrup Kro med tilbehør af have, jord og kreaturer til sin søn Chresten Hansen Riber, (barnebarn af Claus Holm) der nu er omkring 28 år.(født 27/6 1784)

Ved købet skal han overtage moderens gæld, der er ret stor, give hende aftægt hendes øvrige levetid samt udrede 300 rigsdaler til sin søster. (Christina Clausine født 12/3 1788)

Har det været sløjt med penge på kroen før, så bliver det i hvert fald ikke bedre, kan vi forstå. Thi Riber udsteder samme år en obligation på 600 rigsdaler mod pant i kro, jord 2 heste, 5 køer samt 1 ploug og harve. Denne obligation bliver dog annulleret i l8l4.

Økonomisk svære år

Riber sidder ved kroen i de meget for det danske pengevæsen så svære år og med dybe fald i l8l3 og l4, hvor det hele ramlede ned. Den l6.juli l8l7 udsteder han en obligation på l700 rd. til skibsbygger, Schmidt af Røde Mølle på Tåsinge, antagelig også med pant i kroen.

l8l9 har han ikke betalt renterne af omtalte sum til skibsbyggeren, 85 rd., disse prøver Schmidt nu ad rettens vej at få inddrevet fra kromanden.

Antagelig for at komme ud af denne klemme, udstæder Christen Riber en ny obligation på 500 rd. til ungkarl, Hans Jensen af Stenstrup mod pant i et jordstykke på Stenstrup mark. Nu Riber er i gang, kan han ligeså godt fortsætte, der går kun otte dage, så udsteder han igen en obligation på 70 rd. i et andet jordstykke på en af Stenstrup markerne.

Ribers moder, Anne Kirstine Riber, døde i l824. 2 år efter gik hendes søn også bort, antagelig af en hurtig påkommende sygdom. Riber døde den 12. marts l826, 41 år gammel.

Skiftet efter Chresten Riber blev foretaget 26. marts l826. Da kroen var selvejende, blev skiftet foretaget af Sunds-Gudme herreders ret, herredsfoged Christensen.

Christen Riber og hustru var barnløse, og et testamente,  som  ægteparret havde oprettet, gik ud på, at den længstlevende skulle arve den anden.

Enken arver

Da skifteretten mødte op i dødsboet, optrådte enken meget selvbevidst, viftende herredsfogden om næsen med omtalte dokument. Hun erklærede med sin laugværge, degnen Rasmussen i Lunde, at i følge testamentets bestemmelse behøvede hun ikke at lade boet vurdere og registrere. Men her havde den gode

(krokone, hvad hed hun???) Riber, gjort regning uden vært.

Da hendes store kreditor, Schmidt på Tåsinge, erfarede at kromanden i Stenstrup var hedengangen, kom han straks på tæerne, idet han tænkte på sine kære penge, som stod i Stenstrup Kro. Øjeblikkeligt henvendte han sig til skifteretten om sagen, det hjalp ikke at (?Anne Kristine? Det hed hans mor -  er det enkens rigtige navn???, salig Chresten Ribers  protesterede og gjorde indsigelser med sit testamente.

Hun erklærede til skifteforvalteren, at vel vidste hun, at hun skyldte Schmidt nogle rentepenge, men derfor var hun vel ikke pligtig til at lade sit bo vurdere og registrere. Antagelig har krokonen ikke yndet at have skifteretten til at snuse rundt i hendes sager.

Men fogeden holdt på sin pligt og ret. Skifteretten tog fat.

Skiftet udsat

Efter registrering og vurdering havde fundet sted, blev skiftets videre behandling udsat, til enken havde fået rede på, hvad hun skyldte bort, og hvem der var hende noget skyldigt.

(?Anne Kristine?) synes at have kroen en 3-4 år endnu.

Ny kroejer

Men i hvert fald i l829 er der kommet en ny ejer af kroen, thi dette år oplyser panteprotokollen, at kromand Rasmus Pedersen i Stenstrup Kro låner 400 rigsdalersedler af gårdmand Hans Rasmussen af Egebjerg.

Rasmus Pedersen bliver ikke længe på Stenstrup Kro. Det kniber nok også her med mønterne, - det viser andre steder i panteprotokollen.

Auktion over kroen

Så endelig sker krakket: Den 3. december l833 bliver der holdt auktion over Stenstrup Kro. Den højestbydende blev fuldmægtig M. Hansen, Hellerup, der nu altså blev ejer af kroen.

Hansen havde kroen i 3 år, så solgte han den til Isbrandt Bekker. Skødet er udstedt den 3. december l836 og Bekker køber den for 3000 rd.

Isbrandt Bekker var fra gården Holmelund i Gislev sogn. Søn af Søren Bekker og hustru Anne Marie.

Bekker var ikke forknyt. Samme dag som han købte kroen, udstedte han 3 obligationer - alle med pant i kroen.

Den første blev udstedt til Øster Hæsinge og Hillerslev sognes fattigkasse på 412 rigsdaler mod første prioritets pant i kroen.

Den anden til baroniet, Holckenhavens overformynderi på 500 rigsdalersedler mod anden prioritets pant i kroen, næst efter de 412 rd.

Den tredie obligation var udstedt til hans sælger, Hansen i Hellerup, ligeledes med pant i kroen og næst efter de foregående 912 rd.

- ja vi skulle ikke synes, at Stenstrup kro var vel forvaret, når den var gemt i prioriteter til op over tagrygningen.

Men trods det, vi mente, at det så lidt besværligt ud for Bekker, så blev han alligevel een af dem, der holdt længst ud, - nemlig i 31 år. Fra l836 til sin død i l861.

Isbrandt Bekker døde l0 december l867 og blev 61 år.

Hu­struen har vel selv drevet kroholdet videre til hun døde 4 år senere i december l87l. Kirkebogen siger, at hun blev 59 år gl.

En datter af Bekkers, Anne Marie, ses ifølge kirkebogen at være død af brystsyge nogle år før forældrene.

Den næste ejer af Stenstrup Kro, blev Adam Poulsen, der som dødsbo efter Bekker og hustru købte den ved skøde af 6. juli l872.

Adam Poulsen synes at have været en meget driftig og foretagsom mand, idet han foruden kroholdet også havde både detailhandel og bageri huset.

Det fortælles, at ingen i hans tid kunne få mere end to genstande på kroen, - så var det slut. Poulsen ville ikke have spektakel og fulde folk på kroen. Hvis nogen af krogæsterne optrådte gement eller på anden måde ville lave halløj der, så havde Adam Poulsen en stor og kraftig bagersvend, der omgående blev tilkaldt, og han satte urostifterne på porten.

Da banen kom i l876 byggede Adam Poulsen et lille udskænkningssted for enden af jorden, der gik helt ned til banen. Dette ordnede hans kone så, medens Poulsen selv passede kro og forretninger.

I året l900, den 11. juni, udstedtes skøde på kroen til Mads Jørgen Madsen, der var Adam Poulsens svigersøn. Samtidig er kroholdet nok sluttet i  den gamle kro.

Madsen sælger i l907 ved skøde af 27. juli kroen til Carl Marius Hansen. Det var enten ham eller forgængeren, som byggede til i begge ender af det lille krohus, så kroen kom til at se ud, som den gjorde, indtil der igen blev bygget til den for nylig. Samtidig blev udhusene vist bygget også.

Den 19. december l9l9 afhændede Carl Hansen kroen til Osvald Georg Hansen, der 2 år senere igen sælger kroen ved skøde af 24. juni l921 til Carl Madsen.

I l955 sælger Carl Madsen atter kroen til Harald Petersen, som 4 år senere sælger den til ejerparret Iversen altså l959.

Ejerne gør Stenstrup kro kendt over det ganske land med deres weekendophold. Kroen blev udbygget i l970-71 men i l989 døde manden, og l991 solgtes kroen til de nuværende ejere Ulla og Bjarne Feldskov.

[NB: Ifølge Fyns Amts Avis den 16. marts 1996 er kroen gået konkurs. Ejerne Bjarne og Ulla Feldskov har selv indgivet konkursbegæring til skifteretten.